Girls in Sport starter samarbejde med DGI

Girls in Sport kan med glæde fortælle om vores næste træningstilbud. Vi starter et samarbejde med DGI Midt og Vestsjælland og flere badmintonklubber i Lejre Kommune. Pigerne fra badmintonklubberne kan nu træne på kryds og tværs af klubberne! 🙂

Den første træning bliver i Hvalsø BK, lørdag d. 06 februar fra 11.00 – 12.30. Herefter er der træningssamlinger 1 gang om måneden. Vi offentliggør snart en kalender med træningsoversigterne 🙂

De deltagende klubber til første træningssamling er Osted IF Badminton, Såby, Kr.Hyllinge, Viby SJ. BK, Hvalsø BK. 🙂

Fra Mathias Teglbjærg som er idræts- og udviklingskonsulent i DGI lyder det:

“Alle badmintonklubberne i Lejre kommune er ved de faste, fælles netværksmøder blevet enige om, at projektet Girls in Sports initiativ omkring at samle badmintonpigerne i Lejre kommune ca. en gang om måneden til fælles træning og samvær, er enormt interessant. Flere steder i landet har det allerede vist sig, at dette initiativ er opløftende og positivt for piger i badminton. Derfor er det virkelig en god og spændende nyhed, at klubberne nu har fundet fælles fodslag i samspil med Debbie Lynch fra projektet Girls in Sport (Idrætspiger) og med DGI Badminton som en stor støtte. Badmintonpigerne i Lejre-klubberne mødes første gang d. 6. februar i Hvalsø og dernæst d. 6. marts i Kr. Hyllinge. Mon ikke det vil skabe en fornyet interesse for badminton blandt pigerne. DGI Badminton har hvert fald store forventninger, og vi glæder os til at se med fra baglinjen.”

Det bliver så fedt piger! Nice & Easy! 🙂