Girls in Sport "Næste generation" og nybegyndertræniger

Sæson 2016/2017 begynder om cirka en måned – de fleste steder fra d. 08 august. Hos Girls in Sport arbejder vi hårdt på at tilbyde træninger der passer til så mange piger som muligt. Træningerne er meget fleksible og pigerne kan deltage fast eller efter behov og på kryds og tværs af klubberne. At møde nye kammerater til træninger, åbne turneringer og holdkampe hjælper de fleste til at holde fast i deres idræt.

Til næste sæson har vi fået en aftale med TIK Taastrup og vi kan nu tilbyde en U9 og U11 nybegynder-pigertræning hver torsdag fra 15.30 – 17.00 i Taastrup Hallen.

Det vil også være muligt at tilmelde piger til vores sæson 2016/2017 ”Næste Generation” U9 – U13 Træning på udvalgte datoer. Træningen og tilbuddet er til dem, som ikke har været på en Girls in Sport træning før, og lige er begyndt at spille holdkampe og turneringer. Træningen ligger fra 17.00 – 18.30 om fredagen i Stenvadhallen i Farum på følgende datoer:

Fredag d.02 september

Fredag d.23 september

Fredag d.28 oktober

Fredag d.25 november

Fredag d.17 december

Tilmelding til begge træninger skal ske til Debbie på mail: idraetspiger@sport.dk

I kan også finde mere information om Girls in Sport på Facebooksiden: Girls in Sport eller her på hjemmesiden www.girls-in-sport.com.