Klar til 2016

Så er vi tilbage efter juleferie og glæder os til resten af sæsonen. Vores “Næste Generation” U9-U13 træninger er kommet godt igang, pigerne er super søde og giver den gas! Vi har rekrutteret to af vores dygtige U13 piger fra Måløv (Laura og Anna) som hjælpetrænere til feeding og sparring. Ja, Girls in Sport er et fællesskab!

Vi er også klar til det næste step i udviklingen. Vi har nu også træninger i Hørsholm for U11-U13 piger på udvalgte søndage. Træningerne afvikles i samarbejde mellem Måløv og Hørsholm men alle er velkomne. Her har vi rekrutteret Amanda fra mandagstræningen som hjælpetræner 🙂 Tjek lige vores træningskalender, meld jer på en træning og oplev hvor sjovt det er at træne hos Girls in Sport.

Husk at holde dig orienteret om Girls in Sport både her på hjemmesiden og på Facebook: Girls in Sport.
Vi lover at der kommer flere spændende tilbud i 2016.

Lige nu er tilmeldingerne åbne til vores U15-U17 lejr i Ungarn til februar og U9-U13 Pige Power Camp i Hillerød i juni måned. Husk at det er først til mølle princip!