Fuld fart på Girls in Sport

Mini Power Camp startede med succes

Girls in Sports Mini Power Camps er i officielt gang! 🙂 Den første træning blev afviklet i Måløv i lørdags, hvor både piger og drenge deltog. Der var fire U11 drenge og fire U13 piger. Super fed træning! Fra en træners perspektiv får vi som trænere virkelig mulighed for at arbejde tæt og målrettet med udvalgte tekniske og taktiske områder.
Ungerne giver den gas og indlæringen er i top!
Vil du gerne høre mere om Mini Power Camps? Så send en mail til Debbie på idraetspiger@sport.dk 🙂

 

DM for ungdom

De indledende kampe i Danmarksmesterskaberne for ungdom blev spillet igår, fredag. UDM afvikles i år både i Greve og Karlslunde – det bliver tre gode dage med en masse spændende badminton! Trænerne kunne også findes i hallerne igår: Kenneth kunne findes i Greve om formiddagen mens Debbie tog til Karlslunde senere på dagen. Det var super skønt at se jer allesammen! 🙂 Held og lykke til de spillere, der skal i kamp idag! Debbie kommer også i hallen idag, lørdag og kigger 🙂

 

Pige Power Camp i Hillerød

Der er stadig få pladser tilbage på Pige Power Camp i Hillerød i juni måned. Det bliver igen i år en camp med fuld power, masser af sjov og ballade og høj intensitet. Tilmeldingerne kommer hurtigt – hvis du har lyst til at deltage så skynd dig at melde til, og tag gerne din veninde med 🙂 Du kan tilmelde dig ved at maile til Debbie på idraetspiger@sport.dk

 

Girls in Sport
Nice and Easy